At der skulle være forskellige måder at “tale” kærlighed på?

Gary Chapman, som er parterapeut, har beskæftiget sig med disse spørgsmål, da han ofte oplevede i hans praksis at selvom to mennesker elsker hinanden, så er det ikke altid at parterne reelt føler sig elsket.

Han fandt frem til at det ofte havde noget at gøre med at parrene ikke talte det samme kærlighedssprog, hvilket er super interessant at dykke lidt længere ned i, fordi det kan give enorm indsigt og læring i forhold til dig selv og det sprog du taler mest, men det kan også give en forståelse for din partner og de konflikter I kan opleve i parforholdet.

Herunder forklarer jeg nærmere om hvert enkelt sprog.
Hvad virker mest genkendeligt for dig? Og kan du eventuelt lure hvilket sprog din nuværende eller tidligere partner taler mest? 

ANERKENDENDE ORD

Har du anerkendende ord som dit primære kærlighedssprog, så vil du føle dig mest elsket når din partner udtrykker med ord hvor fantastisk du er. Komplimenter og ros er stærke måder at formidle kærlighed på, og det er vigtigt for dig, at det du GØR og ER bliver set og anerkendt – verbalt. 

Opmuntrende ord er en anden dialekt i dette sprog, og en partner der er med til at tale dine talenter op, vil derfor være i høj kurs. Opmuntrende ord kan virke inspirerende, fordi dét at din partner giver udtryk for at tro på dig og dine evner, kan give dig det kærlige skub du måske lige stod og manglede. Opmuntring kræver indfølingsevne, og for at kunne give den oprigtigt, kræver det at vi har sat os ind i hvad der er vigtigt for vores partner. 

Anerkendende ord kan også skrives, hvilket har den fordel, at de kan læses igen og igen. 

Nu generaliserer jeg lige en smule, så tag det med et gran salt, ik? 

Mange mænd har verbal anerkendelse som enten primært eller sekundært kærlighedssprog, og derfor kan mange mænds beholdere være tæt på tomme, hvis de på hjemmefronten konstant mødes af verbale bebrejdelser om noget de enten gør forkert eller helt mangler at gøre. 

De har brug for bekræftelse, selvom det på mange kvinder kan virke vildt provokerende og håbløst at skulle rose deres mand for at bære skraldet ud, skifte bleen på babyen osv., men ifølge Chapman… Så virker det altså. Det gør, at manden får lyst til at gøre det igen næste gang, fordi han bliver mødt på hans kærlighedssprog. 

At fremhæve sin partner i andres påhør (bevidst eller ubevidst) kan også virke særligt stærkt på den, som taler dette kærlighedssprog, og en sådan gestus vil derfor i høj grad være med til at tanke godt op på kærlighedsbeholderen. 

Det kan være svært at lære dette sprog, hvis det ikke falder dig naturligt at strø om dig med rosende bemærkninger og store ord, men hvis din partner taler dette sprog og du ønsker at vedkommende skal føle sig elsket, så er det værd at begynde at øve sig på. Du kan jo starte i det små, og se om det ændrer noget imellem jer 

FYSISK BERØRING

Har du fysisk berøring som dit primære kærlighedssprog, så vil du føle dig mest elsket i dit parforhold og i dine relationer, når der indgår en form for fysisk kontakt. Det kan være kys, kram, massage, at holde hånd ligge i ske osv., men berøringer af mere seksuel karakter er ofte også højt prioriteret i dette sprog.  

Et fravær eller en afvisning af ovenstående vil føre til en tom kærlighedsbeholder. 

Mange kvinder har fysisk berøring som primært sprog. 

Ifølge Chapman tror mange mænd også i første omgang, at det er deres, men faktum er at det kun kan være dit primære sprog, hvis også alle de ikke-seksuelle berøringer og tilnærmelser får dig til at føle du er elsket. 

Berøringer kan opfattes som både varme eller kolde, alt efter hvem og hvordan de bliver givet.Et langt og kærligt kram, en god omgang massage eller et godt samleje, kan bedre overbevise dig om at du er elsket, end hvis din partner fx siger ordene ”jeg elsker dig”. 

Hvis din partner har fysisk berøring som primært kærlighedssprog, er det vigtigt at du øver dig på at tale hans/hendes dialekt af sproget. 

Et eksempel kan være at du konsekvent giver din partner et godt fast nap bagi, når du går forbi ham/hende, men din partner kan faktisk bedre lide at blive strøget blidt over ryggen når I ligger sammen i sengen. Så vil dit – sikker velmente – nap virke irriterende eller ligefrem ubehageligt. Er du i tvivl om hvordan du bedst kan møde din partner på dette sprog, så tøv ikke med at spørge. 

Fysiske berøringer kan både signalere kærlighed og had, og hvis du insisterer på at røre din partner på ”din” måde, vil du faktisk signalere det modsatte af kærlighed for den der taler dette sprog. 

Det kræver ikke nødvendigvis meget tid at møde din partner i dette sprog, men det kræver helt sikkert omtanke og nærvær. Så hvis du har interesse i at fylde din partners kærlighedsbeholder op, så begynd at tænke over hvordan du kan få lagt lidt flere – eller anderledes former for – berøringer, kys, kram osv. ind i hverdagen, og se hvad der sker?

GAVER

Hvis dit primære kærlighedssprog er gaver, vil du føle dig allermest elsket når din partner eller andre tætte relationer viser deres kærlighed til dig i form af gaver og gestusser. Det er ikke størrelsen eller prisen på gaven, der tæller. Det er tanken. Og den kærlighed der ligger bag tanken. Det at nogen har tænkt på DIG idet de købte gaven, skrev det flotte opslag på Facebook til din fødselsdag eller sågar lavede den fine perlehalskæde selv, er det der betyder noget for dig, og som for alvor er med til at fylde kærlighedsbeholderen op. 

Os der har børn kan måske nikke genkendende til dette sprog, når vores barn kommer ind ad døren med en allerede halv-vissen buket selvplukkede blomster og med det største smil siger ”de er til dig, mor”. 

Der har de gået fra have til have og rapset blomster fra uvidende naboer, alt imens de nøje har udvalgt de allersmukkeste, og glædet sig til at se mors reaktion, når de overrækker dem. Dét er kærlighed. Og for en der taler sproget ”gaver” som primært sprog, vil altså opleve den form for gestusser som noget ekstra særligt. 

Opmærksomhed og fysisk nærvær kan også være nogle af de største gaver, vi kan give et andet menneske. Særligt i krisesituationer, vil et menneske med gaver som primært sprog, kunne leve længe på den gestus, det betyder for dem, at nogen troppede op, og var der – fysisk og nærværende – sammen med dem.

Dette kærlighedssprog er et af de letteste at lære. Hvad enten det er en gestus i form af en lille seddel på bordet, en sød og betænksom SMS, et hjemmelavet gavekort til en omgang massage eller en reel gave, så er det noget de fleste af os (burde) kunne overkomme at møde vores partner på, hvis dette altså er vejen til hans/hendes hjerte. 

TJENESTER

Hvis du har tjenester, som dit primære kærlighedssprog, så vil du føle dig allermest elsket når din partner eller andre nære relationer GØR noget for dig. 

Ligesom i de andre sprog vil der også være forskellige dialekter i spil. 

For nogle vil det være helt konkrete handlinger, som at den anden laver mad, går tur med hunden, støvsuger huset osv. For andre kan det være sådan noget som at modtage hjælp til fx arbejdsopgaver, at blive kørt på hospitalet til en lægeaftale, at ens nære relationer sørger for at tjekke op på hvordan man har det, hvis man fx går igennem noget svært osv. Det hele er udtryk for, at et andet menneske gør noget for dig, som får dig til at føle at du er betydningsfuld og elsket.  

Hvis din partner så ikke gør det som du har et ønske, håb eller måske endda forventning om, så vil kærlighedsbeholderen til sidst være helt tom.  

Dette sprog kan være lidt svært. Både for den, der taler det som primært kærlighedssprog, men i den grad også for den, der er partner til vedkommende. 

Årsagen er, at ønsker om at der bliver gjort noget for en, kan hurtigt blive tolket af den anden part som et krav. Det er de færreste af os, der er helt pjattede med at gøre noget, vi føler os enten presset eller tvunget til at gøre.
Ønsker viser kærlighedens vej, mens krav står i vejen for den. 

Tjenester kræver omtanke, tid, og energi, og det kan blive nødvendigt at spørge den der taler dette sprog om hjælp til at få nedfældet på et stykke papir, hvad vedkommende egentligt kunne ønske sig, at den anden gjorde – sådan helt konkret – for at der bliver tanket lidt op i kærlighedsbeholderen. 

Har du luret at din partner taler dette sprog, så spørg om en liste med 3 konkrete opgaver på. For at det ikke bliver en uoverstigelig opgave, så bed ham/hende om at starte i det små. Måske er det et ønske om at den anden tømmer opvaskemaskinen, slår græsset, henter ungerne i institutionen lidt hyppigere osv.

Det kan måske virke lidt kunstigt eller påtaget at få sådan en liste, men fordelen ved lister er, at det bliver dejligt konkret. Der er ikke noget du som sådan selv kan kunne tolke ud af det der står. 

At modtage sådan liste betyder ikke at du er nødsaget til at gøre alt det der står på den, men hvis du gør det alligevel, så taler du din partners sprog, og så er der en stor chance for at han/hun vil føle sig elsket. Du kan jo prøve det af i en måneds tid og se hvad der sker?

TID SAMMEN

Hvis dit primære kærlighedssprog er tid sammen, så vil du føle dig højt elsket, når din partner – eller andre nære relationer – dedikerer deres udelte opmærksomhed og tid til dig. 

Igen vil der være forskellige dialekter af sproget, så for nogen vil det være at tage ud og spise hvor der er tid til at kigge hinanden dybt i øjnene, at tale nærværende sammen i en halv time om aftenen i sofaen, at gå en lang tur uden mobiltelefonen osv.

For andre vil det være, at man er sammen om noget, som fx at man spiller bold, et spil eller løser en opgave sammen, hvor begge parter er optaget af den samme ting. 

At tilbringe tid sammen og være i nærheden af hinanden er langt fra det samme. Det hele handler om hvor opmærksomheden og nærværet er.
Så fordi man sidder og ser en serie sammen eller bare er i samme rum, er det ikke sikkert at den der taler dette sprog vil opleve at man så rent faktisk tilbringer tid sammen

. 

Det der virkelig betyder noget for den der taler dette sprog, er ikke nødvendigvis selve aktiviteten der er omdrejningspunktet for samværet, men mere de følelser der vokser frem som resultatet af at tilbringe tid sammen. 

Hvis din partner taler dette sprog, kunne det måske være I kunne starte til en form for sport sammen, at indlægge en ugentlig fast lang gåtur på en hverdag inden børnene hentes fra institutionen eller at aftale en fast månedlig date-night, hvor det eneste der er på programmet er, at I skal tilbringe alenetid sammen. 

Det kan derfor godt kræve lidt af dig, der ikke selv taler dette sprog, fordi du kan føle at din tid er bedre brugt på arbejdet, med vennerne, børnene eller endda alene. Men hvis du elsker din partner, så er det tiden værd at begynde at bruge den på ham/hende, fordi det i den grad vil tanke beholderen op. 

Og en bonus er at den tid I bruger sammen vil – forhåbentligt – også give jer en masse gode minder og oplevelser, som I kan trække på i hårde tider

at præcis det samme gør sig gældende imellem voksne. Vi er altså følelsesmæssigt knyttet til og afhængige af vores partner eller andre nære relationer – punktum.

Når der findes kærlige bånd mellem et par, vil dette beskytte mod stress og andre udfordringer vi kan møde i livet. Men at føle og vise kærlighed til et andet menneske kan gøre os sårbare, fordi der sættes noget på spil, uden en garanti for at kærligheden vil blive mødt eller gengældt af den anden part. Negative mønstre i samspillet, som ofte er afstedkommet af misforståelser eller manglende engagement, nedbryder tilliden og øger følelsen af sårbarhed og isolation.

Den måde vi kommunikerer og handler på, afspejler vores dybeste behov og frygt, og det enten opbygger eller nedriver de mest dyrebare relationer vi har.

Jeg vil komme ind på det mest klassiske mønster i mange parforhold, som er et resultat af at relationen er blevet utryg: Den opsøgende vs den undvigende.

Den helt store klassiker hos par, der er endt i en utryg tilknytningsrelation er, at den ene part (oftest kvinden) bliver opsøgende/pågående i relationen, mens den anden (oftest manden) trækker sig og bliver undvigende/afvisende.

Nogle gange kan rollerne skifte undervejs i et forhold, ligesom der også kan ses omvendte roller alt efter konflikternes indhold, så det er altså ikke fuldstændigt enten/eller, men du vil kunne se et overordnet mønster, hvis du prøver at lægge mærke til hvad der typisk sker imellem jer, når der opstår en uenighed, misforståelse, konflikt osv.

Ingen af reaktionsmønstrene er mere rigtig end den anden, og begge dele er fuldstændige normale reaktioner på, at vi føler os usikre eller utilstrækkelige i relationen. Det er altså mønstret, der bliver problemet – ikke dig og ikke din partner.

HVORDAN AKTIVERES MØNSTERET?

Fordi tilknytningsteorien lærer os, at vi er afhængige af vores nære relationer, bliver vi konfronteret med risikoen for at stå alene, når vi oplever uoverensstemmelser med hinanden.

Hvis vi føler vi er ved at miste et rigtigt vigtigt menneske i vores liv, så skræmmer det vores nervesystem, og der vækkes en fundamental frygt – helt ubevidst.

Det kan også føre en masse andre følelser med sig, som fx smerte, tristhed, vrede osv., men først og fremmest frygt. Vi har en indbygget alarm i vores system, når vi føler os truet. Alarmen aktiveres i Amygdala (frygtcentralen). Det mandelformede område i hjernen aktiverer automatiske reaktioner à Vi tænker ikke – vi føler, vi handler. Det er altså her jeres mønster/cyklus bliver aktiveret.

HVAD SKER DER NÅR MØNSTERET AKTIVERES?
– Det skal lige nævnes at meget af det her foregår på et ubevidst plan.

Hos den opsøgende part vil utrygheden som regel komme til udtryk gennem vrede og frustration og han/hun vil begynde at protestere, kritisere, kontrollere osv., i håb om at kunne ”råbe den anden op” og dermed få bekræftet at den anden (stadig) er følelsesmæssigt tilgængelig og engageret.

Denne reaktion vil ofte få den undvigende part til at trække sig. Her vil man kunne se, at han/hun lukker ned for kontakten og bliver afvisende/hård/kold. Måske vil du endda trække dig væk fysisk også. Eller begrave

dig selv i arbejde og andre projekter. Det bliver simpelthen for svært/farligt at være i de intense følelser, og måden at beskytte sig selv på her, er at tage afstand – så hurtigt som muligt.

Dén reaktion vil aktivere den opsøgende parts system endnu mere, som derfor mere ihærdigt forsøger at opnå kontakt, hvilket igen skubber den undvigende endnu længere væk. Kan du se hvordan det bliver skruen uden ende?

For den opsøgende part – selvom det ofte kommer til udtryk som vrede – ligger der ofte en frygt for at miste den anden, og en dybfølt længsel efter at blive bekræftet i, at den anden part ER der, på trods af skænderier, udfordringer osv. Det vedkommende drømmer om er, at den anden er følelsesmæssig tilgængelig og hører, at nødråbene i virkeligheden handler om noget helt andet end det der kommer til udtryk når følelserne tager over.

Den undvigende der trækker sig har ofte også en dyb længsel efter kontakt, men han/hun har lært, at det sikreste er at lukke ned. Det er farligt at være i følelserne. Det er simpelthen den bedste strategi lige dér, hvor vi ikke bliver mødt i vores behov eller ganske enkelt føler at vi er utilstrækkelige.

Nogle gange kan de undvigende også trække sig for at beskytte deres partner, fordi de måske ved, at hvis de giver slip på følelserne kan de være bange for at komme til at gøre skade på deres partner, enten verbalt eller fysisk.

Begge parter kan føle sig ensomme, isoleret, utilstrækkelige osv., men på grund af deres individuelle mønstre, så skubber de hver især den anden fra sig.

Det frygtelige er, at lige der hvor vi har allermest brug for en kærlig forbindelse, får vi i stedet handlet uhensigtsmæssigt, som skaber en endnu større distance mellem os. Det er naturligt – og det har en selvbeskyttende effekt. MEN…

Bag vreden, frustrationerne, frygten osv., er der en længsel. En længsel efter noget andet end det der er. Men det kræver mod og selvindsigt at finde ud af hvad længslen handler om, og nogle gange er det nødvendigt med hjælp fra en tredje part, som fx en parterapeut.

Og hvad så når man finder ud af det? Er det så for sårbart at være i? At dele med den anden? Tør jeg risikere at udstille mig selv med faren for at han ikke hører mig – igen? For så vil jeg jo blive bekræftet i det jeg netop frygter. Jeg ER helt alene. Du er der ikke for mig. Så er det nemmere at blive i fx vreden, som er en sekundær følelse. Det er mere trygt. Giver det mening?

Nogle gange er det nødvendigt at få hjælp fra en tredjepart, som fx en parterapeut. Det som jeg personligt godt kan lide ved EFT-tilgangen er, at det ikke handler om at finde en skurk i jeres parforhold. INGEN af jer er forkerte i jeres respektive tilknytningsstil. I har bare fået udviklet et uhensigtsmæssigt mønster, der afholder kærligheden mellem jer fra at kunne blomstre optimalt.

Vil du have min hjælp? Så tøv ikke med at række ud via min kontaktformular. Du kan også følge med på min instagramprofil, hvor du kan læse meget mere om tilknytning mm.

I EFT (emotionsfokuseret terapi) handler det mere om at få øje på den cyklus / det mønster der går i gang, når der opstår konflikter, fordi… Når først mønsteret er identificeret, er det muligt at se bagom hvad det er der egentligt er på spil, når vi ryger ind i en konflikt.

Det er herefter muligt for parterapeuten at hjælpe parret med at se bag de sekundære emotioner der er på spil i konflikten, og få øje på de primære emotioner der gemmer sig bag vores givne adfærd. Teorien bag EFT er, at adfærden handler om noget der knytter sig til identitet, tilknytning eller attraktion – og nogle gange en kombination af disse.

Når du/I først begynder at forstå hvad der egentligt sker og hvilke roller i hver især indtager i forhold til jeres konfliktmønster, så bliver det nemmere – på sigt – at opnå større kontrol over situationerne, så I ikke altid kommer helt derud, hvor man til tider kan tvivle helt på om man nu også er rigtige for hinanden.

Det er første skridt i en god udviklingsretning for parforholdet at blive bevidst om disse mønstre. Det kan en EFT-parterapeut hjælpe med at få tydeliggjort, for derefter at hjælpe med at afdække hvad der ligger bag disse reaktioner og følelser, og hvorfor det er de ofte kommer til udtryk på en mindre hensigtsmæssig måde i vores parforhold.

Vil du blive klogere på jeres konfliktmønster, så prøv at holde øje med følgende:

· Hvem af jer opsøger/starter oftest en konflikt?
· Hvad gør denne partner helt konkret for at eskalere en konflikt?
· Eller hvad gør I eventuelt begge, som er med til at optrappe konflikten?
· Hvem af jer lukker ned først, bliver stille først eller leder efter måder at komme ud af konflikten på?
· Hvem af jer opsøger hurtigst den anden for at blive gode venner igen? Hvor lang tid går der? Og hvordan sker det?

Var dette indlæg relevant for dig? Så følg endelig med på min instagram side @hverdagstanker_trolles, hvor du kan læse meget mere. Mine følgere er også jævnligt med til at vælge indhold, deltage i små undersøgelser osv.