John Bowlby var manden der, igennem forskning, fandt ud af at børn har et medfødt behov for tryg følelsesmæssig forbindelse til dets omsorgspersoner. Efterkommere videreudviklede teorien og fandt ud af,
at præcis det samme gør sig gældende imellem voksne. Vi er altså følelsesmæssigt knyttet til og afhængige af vores partner eller andre nære relationer – punktum.
Når der findes kærlige bånd mellem et par, vil dette beskytte mod stress og andre udfordringer vi kan møde i livet. Men at føle og vise kærlighed til et andet menneske kan gøre os sårbare, fordi der sættes noget på spil, uden en garanti for at kærligheden vil blive mødt eller gengældt af den anden part. Negative mønstre i samspillet, som ofte er afstedkommet af misforståelser eller manglende engagement, nedbryder tilliden og øger følelsen af sårbarhed og isolation.
Den måde vi kommunikerer og handler på, afspejler vores dybeste behov og frygt, og det enten opbygger eller nedriver de mest dyrebare relationer vi har.
Jeg vil komme ind på det mest klassiske mønster i mange parforhold, som er et resultat af at relationen er blevet utryg: Den opsøgende vs den undvigende.
Den helt store klassiker hos par, der er endt i en utryg tilknytningsrelation er, at den ene part (oftest kvinden) bliver opsøgende/pågående i relationen, mens den anden (oftest manden) trækker sig og bliver undvigende/afvisende.
Nogle gange kan rollerne skifte undervejs i et forhold, ligesom der også kan ses omvendte roller alt efter konflikternes indhold, så det er altså ikke fuldstændigt enten/eller, men du vil kunne se et overordnet mønster, hvis du prøver at lægge mærke til hvad der typisk sker imellem jer, når der opstår en uenighed, misforståelse, konflikt osv.
Ingen af reaktionsmønstrene er mere rigtig end den anden, og begge dele er fuldstændige normale reaktioner på, at vi føler os usikre eller utilstrækkelige i relationen. Det er altså mønstret, der bliver problemet – ikke dig og ikke din partner.
HVORDAN AKTIVERES MØNSTERET?
Fordi tilknytningsteorien lærer os, at vi er afhængige af vores nære relationer, bliver vi konfronteret med risikoen for at stå alene, når vi oplever uoverensstemmelser med hinanden.
Hvis vi føler vi er ved at miste et rigtigt vigtigt menneske i vores liv, så skræmmer det vores nervesystem, og der vækkes en fundamental frygt – helt ubevidst.
Det kan også føre en masse andre følelser med sig, som fx smerte, tristhed, vrede osv., men først og fremmest frygt. Vi har en indbygget alarm i vores system, når vi føler os truet. Alarmen aktiveres i Amygdala (frygtcentralen). Det mandelformede område i hjernen aktiverer automatiske reaktioner à Vi tænker ikke – vi føler, vi handler. Det er altså her jeres mønster/cyklus bliver aktiveret.
HVAD SKER DER NÅR MØNSTERET AKTIVERES?
– Det skal lige nævnes at meget af det her foregår på et ubevidst plan.
Hos den opsøgende part vil utrygheden som regel komme til udtryk gennem vrede og frustration og han/hun vil begynde at protestere, kritisere, kontrollere osv., i håb om at kunne ”råbe den anden op” og dermed få bekræftet at den anden (stadig) er følelsesmæssigt tilgængelig og engageret.
Denne reaktion vil ofte få den undvigende part til at trække sig. Her vil man kunne se, at han/hun lukker ned for kontakten og bliver afvisende/hård/kold. Måske vil du endda trække dig væk fysisk også. Eller begrave
dig selv i arbejde og andre projekter. Det bliver simpelthen for svært/farligt at være i de intense følelser, og måden at beskytte sig selv på her, er at tage afstand – så hurtigt som muligt.
Dén reaktion vil aktivere den opsøgende parts system endnu mere, som derfor mere ihærdigt forsøger at opnå kontakt, hvilket igen skubber den undvigende endnu længere væk. Kan du se hvordan det bliver skruen uden ende?
For den opsøgende part – selvom det ofte kommer til udtryk som vrede – ligger der ofte en frygt for at miste den anden, og en dybfølt længsel efter at blive bekræftet i, at den anden part ER der, på trods af skænderier, udfordringer osv. Det vedkommende drømmer om er, at den anden er følelsesmæssig tilgængelig og hører, at nødråbene i virkeligheden handler om noget helt andet end det der kommer til udtryk når følelserne tager over.
Den undvigende der trækker sig har ofte også en dyb længsel efter kontakt, men han/hun har lært, at det sikreste er at lukke ned. Det er farligt at være i følelserne. Det er simpelthen den bedste strategi lige dér, hvor vi ikke bliver mødt i vores behov eller ganske enkelt føler at vi er utilstrækkelige.
Nogle gange kan de undvigende også trække sig for at beskytte deres partner, fordi de måske ved, at hvis de giver slip på følelserne kan de være bange for at komme til at gøre skade på deres partner, enten verbalt eller fysisk.
Begge parter kan føle sig ensomme, isoleret, utilstrækkelige osv., men på grund af deres individuelle mønstre, så skubber de hver især den anden fra sig.
Det frygtelige er, at lige der hvor vi har allermest brug for en kærlig forbindelse, får vi i stedet handlet uhensigtsmæssigt, som skaber en endnu større distance mellem os. Det er naturligt – og det har en selvbeskyttende effekt. MEN…
Bag vreden, frustrationerne, frygten osv., er der en længsel. En længsel efter noget andet end det der er. Men det kræver mod og selvindsigt at finde ud af hvad længslen handler om, og nogle gange er det nødvendigt med hjælp fra en tredje part, som fx en parterapeut.
Og hvad så når man finder ud af det? Er det så for sårbart at være i? At dele med den anden? Tør jeg risikere at udstille mig selv med faren for at han ikke hører mig – igen? For så vil jeg jo blive bekræftet i det jeg netop frygter. Jeg ER helt alene. Du er der ikke for mig. Så er det nemmere at blive i fx vreden, som er en sekundær følelse. Det er mere trygt. Giver det mening?
Nogle gange er det nødvendigt at få hjælp fra en tredjepart, som fx en parterapeut. Det som jeg personligt godt kan lide ved EFT-tilgangen er, at det ikke handler om at finde en skurk i jeres parforhold. INGEN af jer er forkerte i jeres respektive tilknytningsstil. I har bare fået udviklet et uhensigtsmæssigt mønster, der afholder kærligheden mellem jer fra at kunne blomstre optimalt.
Vil du have min hjælp? Så tøv ikke med at række ud via min kontaktformular. Du kan også følge med på min instagramprofil, hvor du kan læse meget mere om tilknytning mm.